Maskinfabrik ACTA

Maskinfabrik ACTA,s fabriksanlæg på Industrivej i Odense.

Efter min ansættelse i rederiet A.P.Møller, hvor jeg jo nåede at få sejltid som 1. maskinmester og sønæringsbevis som skibsmaskinchef, begyndte jeg at søge job i land. Efter en kort tid på OS Lindø, blev jeg i sommeren 1973 ansat som overværkfører på Maskinfabrik ACTA, en virksomhed der fremstillede skibsudrustning. Ved min ansættelse lovede jeg mig selv, at jeg ikke ville holde op med "at skrue". Denne beslutning bragte mig rundt i verden og mange oplevelser.

Produktionen var rulleklys, lederuller, pullerter, hangerspil alle simple produkter, men virksomheden var et par år tidligere flyttet ind i store nybyggede lokaler på omkring 2000 m2 og var også begyndt en produktion af mindre stores- og proviantkraner.

Tankskibet Nyholm på 70.000 dwt, bygget i 1966 på Gøtaverken. Et typisk skib der var udrustet med Acta produkter.
Rulleklys-pullerter og lederuller på Nyholm.

Efter nogle år og i den tid en udvidelse af fabrikken så der nu var 6000 m2, var vi igang med en ændring af produktionen. Det blev nu store kraner, op til 400 tm. Store spil og udsætningsmidler for redningsudstyr, samt hydrauliske styremaskiner. Jeg fik i de næsten 33 år jeg var ansat, deraf i de sidste mange år som kvalitetschef, indflydelse på produktionsudstyret samt udviklingen af produkterne. Kort før jeg i 2005, gik på efterløn, efter 40 år i den maritime branche, stod jeg for overflytningen af en stor del af kranproduktionen ud til Kina.

Efterfølgende er nogle af højdepunkterne i de forskellige årtier fortalt.

Det hollandske kystvagtskib ARCA, bygget på Damen i 1998, som var udrustet med store Acta kraner.
Forreste knækarmskran på ARCA, en af skibets olieskimmer arme ses.
ISBN 978-87-994554-2-3

 

 

 

 

 

 

 

 

I 2011 skrev jeg i samarbejde med Acta,s stifter Kaj Arne Pedersen bogen "ACTA historien om en odenseansk maskinfabrik" som blev trykt og udgi-vet.

Bogen kan købes hos mig, prisen er 200,- kroner plus forsendelse.