1980 erne

Min kone Birgit og jeg hilser på Inger og Kaj Pedersen, ved jubilæumsfesten.

1980 erne startede med firmaets og stifterens Kaj Pedersens 25 års jubilæum. Det blev fejret ved en større firmafest på Ringe Hotel. Efter festen startede dagligdagen igen med at få efektueret den store ordrebeholdning og Kaj Pedersen og jeg havde i den for-bindelse været på maskinindkøb. Et større boreværk var blevet købt brugt, en ny stor plandrejebænk fra Union i Gera i Østtyskland og endelig et CNC styret Vepematic bearbejdningscenter fra Pedersen i Høng. Så vi havde været godt rundt i et par lande.

Blandt de store ordre var styremaskiner, capstan, ankercapstan og kraner til de tre nye DSB intercityfærger Dronning Ingrid - Kronprins Frederik og Prins Joachim. Styremaskiner, spil, båddavitter og bugserspil for den nye statsisbryder Thorbjørn og ikke at forglemme spil og styremaskine for ombygningen af kongeskibet Dannebrog.

Kongeskibet Dannebrog.

I forbindelse med en større upgrading af kongeskibet Dannebrog, fik vi en ordre på levering af en ny hydraulisk styremaskine, samt et ankerspil. Samtidig skulle den store capstan agter reno-veres og ombygges til vekselstrøm. I de første år efter dette, deltog vores salgschef Hans Petersen og jeg i den første tur op ad Øresund, for kontrol af styremaskinens funktioner.

Senere i 1990erne, leverede vi to specialdesignede kraner til skibet.

Kongeskibet Dannebrog ved Sønderborg Slot.
Ankerspillet, som er bygget med delvis genbrug fra det gamle Thrigespil.
Bb kran for gummibåd, som også er skibets Mob-båd.
Besætningen på Thorbjørn, instrueres i betjeningen af bugserspillet.

Statsisbryderen Thorbjørn.

Der var nu travlt med assistance ved installeringen af styremaskinerne, forror og to agterror på intercityfærgerne på Helsingør og Nakskov skibsværft, samt opstarten af spillet på  statsis-bryderen på Svendborg Værft. Så jeg havde travlt, for foruden at passe den daglige over-ordnede drift i produktionen på fabrikken, var jeg også selv involveret i opstarterne på værfterne samt i deltagelse på prøveturene.

Specielt Thorbjørn gav mig nogle gode oplevelser, der er et helt eget miljø ombord på en isbryder. Jeg sejlede med den i en uge i 1982, i den første isvinter efter afleveringen fra værftet. Jeg gik ombord i Hals og den første jeg mødte var en matros "lille-stumpen" som jeg havde sejlet sammen med på Leda Mærsk i 1965. Vi assisterede på Limfjorden, i Storstrømmen og Isefjorden, alt imens vi fik indjusteret og testet spillets funktioner.

Statsisbryderen Thorbjørn i Hundested.
Thorbjørn bakker op mod coaster ved Hals Barre.
Coastere med jernskrot, venter på assistance ind til Stålvalseværket.
Det tyske skib Radeberg, siger farvel og tak for assistancen, bugserspillet havde nu stået sin prøve.
På Hyundai i Ulsan Syd Korea.

Hyundai Heavy Industries.

I forbindelse med en større ordre, fra verdens største skibsværft Hyundai Heavy Industries i Ulsan i Syd Korea, måtte jeg i min sommerferie i 1982 en tur derud. Værftet havde ønsket en gennemgang af samtlige ordre og det skulle være her og nu. Det var helt overvældende at se dette store skibsværft, hvor byggedokkene lå side om side og gantrykranerne stod overalt.

Senere i efteråret 1983  måtte jeg igen  en tur derud igen i forbindelse med nogle godkendelsesproblemer med kranerne på Nedlloyd Clement.

Kran på Nedlloyd Clement.
View ud over portalkranerne på Hyundai.
Acta kraner, på græsk bulkskib.
Hovedgaden i Ulsan.
På Leipzieger Messe.

Alternativ produktion.

Da skibsbygningsindustrien er en svær branche, hvor det hele tiden går op og ned, søgte Acta efter en alternativ produktion. Det første vi kastede os over var lastbilkraner, uden det store held. Igennem et projekt med en halmbriketpresse, kom vi i kontakt med Forbrændings-anstalten KARA i Roskilde og fik der en ordre på to kompakteringsanlæg til cellolosefibre. Det var noget af en sag for skibsfolkene. Jeg designede anlæggene og det blev faktisk en succes, så stor at KARA et par år senere bestilte et anlæg mere. Igennem KARA kom vi i forbindelse med Norba i Blomstermåla i Sverige, en virksomhed der fremstillede skraldebiler og havde en mindre produktion af neddelere, til neddeling af træaffald, gibsplader og til åbning af papirballer. Efter nogle forhandlinger købte vi projektet og det blev et "guldæg".

Jeg var i mellemtiden blev leder af en afdeling for alternativ produktion, service og kvalitet, og kunne nu bruge al min tid på dette, uden at skulle spekulere på den daglige produktion.

Acta lastbilkran
Acta-Norba neddeler.
1. generation fiberkompakteringsanlæg hos KARA i Roskilde. Fra venstre jeg selv, Ole Enevoldsen KARA og Ole Kjær ME.
2. generation fiberkompakteringsanlæg til KARA under test på fabrikken.
I Pusan, sammen med maskinchefen fra Jaemin I.

Koreansk Coast Guard skib.

Til en nybygning på Daewoo Okpo Shipyard, et koreansk rednings- og coast guard skib 1501 Jaemin I, leverede vi to teleskopkraner. Jeg var sammen med vores overmontør John Bern derude for at opstarte kranerne og samtidig lave et par hydrauliske ændringer. Okpo ligger på en ø et par timers kørsel fra Pusan og turen blev prøvet både med bil og da vi skulle hjem med hydrofoilbåd. Da jeg måtte en tur ind til toldmyndighederne i lufthavene, tog jeg turen med helikopter, en flot tur henover det ørige farvand. Vi fik klaret opgaven, trods tidsmæssige problemer.

Nogle måneder senere måtte jeg derud igen, da det lækkede olie ud af teleskoparmene på den forreste kran. Da de strejkede på værftet, måtte skibet flyttes op til Pusan. Det viste sig at være en defekt hydraulikslange, så vi måtte en tur op i byen og fik med møje og besvær fikset en ny slange.

På vejen hjem havde jeg et ophold i Seoul og var da så heldig at komme på en tur op til DMZ`en, grænsen mellem Syd- og Nordkorea.

Agterste kran på 1501 Jaemin I, i Pusan havn.
Forreste kran, med maskinkanonen.
Der bestilles frokost på Okpo Tourist Hotel.
Pottemagergaden i Okpo.
Jeg selv ved kranen.

 

 

Shell rafinaderiet i Hamborg.

Til brug for evakuering og udlægning af flyde-spærre, leverede vi en kran for udsætning af båd. Kranen var godkendt af GL som udsæt-ningsmiddel for redningsudstyr. Men bevar mig vel, fordi den stod på landjorden blev den pludselig lagt ind under reglerne for elevatorer, hvilket medførte en del ombygninger. Siden den tid fik jeg "myrekryb" hvis der blev solgt noget som skulle opstilles på land.