CECILIE MÆRSK

Cecilie Mærsk ved udrustningskajen på Kockums.

Efter endt ferie, hvor jeg samtidig havde truffet Birgit, var jeg tilbage som maskinassistent. Denne gang i en nybygning, en af de nye C-skibe. Efter et nybygningskursus, på kontoret på Kgs. Nytorv, for maskinbesætningen startede vi tilsynet med færdiggørelsen på værftet i Malmø. På prøvetu-ren, som gik tilfredsstillende, gik vi på prøvemilen i Sandefjord 25,6 knob. Dette gjorde os til verdens hurtigste dieseldrevne fragtskib. Skipperen var Mogens H. Ryge og maskinchefen Poul Nielsen.

Jeg selv ved skibets bulbstævn.

Efter afsejlingen fra værftet og med Kronborg om bagbord og runding af Skagen, var vi nu, på jomfrurejsen, ude i Nordatlanten på vej mod Quebec. Efter nogle dage med hårdt vejr og tillige en del problemer med maskineriet ogdagede vi en indtrængning af søvand i en dieselbundtank i maskinrummet. Det viste sig at være en revne i en svejsning i skibets bund. Med nedsat fart sejlede vi videre mod Canada, medens rederiet og værftet arbejdede på at finde en dokplads. Undervejs måtte vi stå model til flere "drillerier" fra andre af reriets skibe. Vi blev doksat ved Davies Shipbuildingi i Lauzon. Reperationen, hvor der måtte udskiftes flere plader, drillede grundet den hårde frost så det hele tog godt to uger. Dette betød et den planlagte lastning af 8000 tons asbest i Quebec, grun-det issituationen i St. Lawrence floden, blev udskudt.

Ved kajen på Pier 11, New York. Med udsigt til et skib fra Concordia Line og Manhatten.

Efter afsejling fra Quebec, var det ikke muligt grundet isen at slippe lodsen, så han måtte med en tur til Boston hvor han blev landsat. Ved an-komsten til New York, blev vi som man jo gør første gang et skib på jomfrurejse ankommer, mødt at vandstråler fra flere slæbebådes vand-kanoner. Vi holdt jul i New York, der for mit vedkommende foregik sammen med familien på Staten Island.

I søen på vej mod Panama Kanalen.

Efter New York, var det lastning i de andre havne ned af USA østkyst. Og gennem Panama Kanalen nytårsaften og videre til Los Angeles og San Francisco. Derfra i storcirkel ( op under Aleuterne) til Japan. Vi løb ind i rigtigt dårligt veje og da vejret bedredes så meget at vi kunne komme ud på bakken, kunne vi konstatere indtrykninger på lønningen, samt en tilsyneladende trykning af forskibet, forsaget af de mange og voldsomme møder med søen. Samtidig var flere mindre ting skyllet overbord. Men ankerspillene var da intakte.

Efter Yokohama og de andre havne ned af Japan-kysten, var vi nu nået Kobe og der blev tid til få lavet et portrætfoto af maskinassistenten.

Cecilie Mærsk i dokken i Hong Kong.

Efter Taiwan, var det nu Hong Kong og dermed en garantidok-ning for at få malet bunden, samt mindre reparationer på dæk og i maskine. Efter uddokning blev indtrykningerne på lønningen repare-ret af Brigantine Service.

Cecilie Mærsk vender på Phraya floden ved Klong Toi i Bangkok. Leda Mærsk ligger ved kajen.

Efter Hong Kong, var det Bangkok. Så startede det glade liv på MosQuitiBar, men der blev selv-følgelig også tid til sightseeing. Mit gamle skib Leda Mærsk lå der og der var stadig et par af besætningen jeg kendte, så der blev snakket "kan du huske dengang osv" det er altid hyggeligt at møde tidligere bekendte.

Ved "kajen" i Zamboanga.

Derefter var det Filippinerne, Manila, Cebu, Davao og Zamboanga. Vi havde nu allerede hørt de første rygter om at vi efter udlosning i USA, skulle indgå i den nye Europafart som rederiet havde oprette sammen med det japanske Kawasaki Line.

Assistance fra Brigantine Service ved stempeltræk.

Problemerne med hovedmotoren var allerede startet, stemplerne der viste sig at have en støbefejl, revnede i det øverste stempelspor. Samtidig opdagedes små, men mange langs-gående revner i cylinderforingerne. Rederiet arbejdede derfor med at skaffe nye dele, både vfra B&W of fra andre skibe med samme hovedmotor. Og vi andre der ikke havde drømt om at vi i det hele taget skulle komme til at foretage et stempeltræk, i vores periode om-bord, fik travlt, i løbet af 3-4 måneder var alle stempler og foringer udskiftet.

Cecilie Mærsk losser ved pakhuset på Pier 11.

Efter den første rundfart på østen, var vi nu tilbage i New York for at blive udlosset. Det var endelig besluttet at vi skulle indgå i Europafarten. Efter en slutlosning i Canada og en lastning af biler til Europa, der dog af tidshensyn blev droppet, gik vi i ballast til Antwerpen hvor vi dokkede. Jeg og et par andre af besætningen holdt en uge fri og var en tur hjemme. Efter Antwerpen var det Rotterdam, Bremerhaven og Hamborg.

Bulben "pløjer" sig gennem vandet på rejsen syd om Afrika.

Snart var vi på vej, lastet både med stykgods og containere på dækket, på vej syd om Afrika til første havn på østen, Port Swettenham. Undervejs fik vi den nedslående meddelelse at vi ved ankomst til Japan, skulle ufgå af Europafar-ten og afløses af Kawasaki Lines France Maru. Alle hang lidt med ørene, vi havde set hen til at anløbe hjemlige havne som Gøteborg og Århus. Men vi var degraderet til "Monkeysejlere" igen.

Lastet med containere, ved indsejling til Port Swettenham.

Efter losning i Port Swettenham, Singapore, Hong Kong og havnene på Japan kysten. Var vi nu klar til at gå ind i Filippinerfarten igen og sjovt nok begyndte vi i Manila, idet vi gik i ballast fra Japan og dertil.

Cecilie Mærsk i Hong Kong.

Efter lastning på Filippinerne, deriblandt palmeoile i vore højtanke i Zamboanga, hvor vi lå så længe at vi faktisk købte vores eget værtshus. Var vi efter en tur i Bangkok, Hong Kong og Formosa, nå-et til Japan. Vi kunne nu begynde at tælle dagene inden jeg skulle hjem på ferie. Det var, med alle de problemer vi havde haft, som 1. mester sagde, jeg er glad hver dag vi vender et blad i maskinjour-nalen så er vi en dag nærmere ferien.

Men så let skulle det ikke komme til at gå, vores trængsler var ikke forbi endnu, skulle det vise sig.

Jeg selv i sidegangen, kort efter kollisionen.

Vi var om morgenen den 31 juli om morgenen afsejlet fra Nagoya. Vejret var tåget, men maskineriet blev kørt fuldt op, så vi løb 22-24 knob. Kort efter sås et skib mod os lige på vores kurs, vi drejede styrbord over men det andet skib drejede bagbord over og sejlede derfor lige ind i siden på os. Det Fillipinske skib Don Hernan II, sad ved kollisionen fast i os og blev slæbt med indtil hans ankerstok knækkede. Jeg kom selv ud på dækket lige i det øjeblik han slap fri. Heldigvis var der ingen tilskadekomne, kun ma-teriel skade. Vi blev slæbt tilbage til Nagoya, hvor der blev svejst plader for en del af hullet og vi sejlede så for egen hjælp til Yokohama for at gå på værft.

Endelig var vi klar efter uheldet og var nu på vej mod New York. For mig skulle afmønstringen betyde et farvel til rederiet for et par år. Jeg skulle jo efter afholdelse af min ferie, begynde at læse til ma-skinmester på Odense Maskinmesterskole.

Jeg var maskinassistent i Cecilie Mærsk fra påmønstringen i Malmø november 1967, til afmønstringen i New York september 1968. Hy-ren var 2430,- kroner/måned incl. farts- og amerikatillæg.

Min kone Birgit, betragter Cecilie Mærsk ligge til kaj ved Pier 11.

Jeg var nu færdig som maskinmester og var også blevet gift. Efter et par kurser, deriblandt rederiforeningens ledelseskursus, var jeg klar til at mønstre ud i Cecilie Mærsk som 2. maskinmester og Birgit skulle med på hustrumedrejse. Stor del af besætningen var kendte hoveder fra nybygningstiden, hvor jeg jo havde været maskinassistent. Skipperen var Mogens H. Ryge og maskinchefen C. B. Svendsen.

Birgit på "monkeyisland" under passage af Cape Cod Kanalen.

Inden vi forlod New York, fik vi mulighed for at besøge min onkel på Staten Island, samt lidt sightseeing i New York og der selvfølgelig en tur op i Empire State Building. Under et ophold i Philadelphia var Birgiut sammen med O.stmd kone en tur i Washington. Derfra op til Canada og igen ned af østkysten til Panama Kanalen.

Birgit og jeg selv i Disneyland i Los Angeles.

I Los Angeles fik vi Kofoed, en gammel danskamerikaner, til at køre for os og var da en tur i  Mariland og Disneyland.

Også i San Francisco, hvor vi jo selvfølgelig en aften tog Cablecaren fra Market Street op Chinatown og derfra over til Red Garter den berømte restaurent med det store banjoorkester. Den norske sømandspræst arrangerede en tur rundt til de forskellige seværdig-heder og blandt den selvfølgelig San Quinten fængslet og en tur over Golden Gate Bridge til Sosulito.

Birgit ved Amundsens husalter.

Fra USA turen over Stillehavet til Manila og derfra videre til Bang-kok. Birgit havde under turen været lidt sløj, med blandt andet morgenkvalme. Ved et besøg hos den danske læge Amundsen, blev en gravitet konstateret og vi var selvfølgelig begge glade og det blev fejret med en gang spisning i Mariners Club og et par flasker Monkeyshine til "skorstenen" på MoaQuitoBar. Næste dag var vi på Flydende Marked.

Birgit på Peak med udsigt over havnen og Kowlon.

Næste havn var Hong Kong, hvor vi fik rig lej-lighed for at holde fri og se byen. Over på Hong Kong siden og op på Peak med toget. Samt en tur i Aberden, den lille havn med de mange små kineserjunker som var bolig for familierne og den store flydende restaurant. Det blev også til indkøb af en kamfertræskiste og et sæt indskudsborde hos Henderson. Selvfølgelig blev skræd-deren Thomsen & Co. besøgt. Også det kinesiske køkken blev nydt.

Cecilie Mærsk i Tokyo Bugten i solnedgang.

Fra Hong Kong var det Formosa. Birgit var des-værre blevet syg og ved et lægebesøg i Japan blev det besluttet at hun skulle indlægges på Internal Bluff Hospital i Yokohama og derfra rejse, når hun var lidt mere frisk, rejse hjem. Jeg måtte jo så forlade hende der, men hun var i gode hænder hos de små japanske sygeplejersker og rederiets folk.

Jeg instruerer en af maskinaspiranterne i at sætte en generator ind på hovedtavlen.

Vi var nu på vej til USA og for mig var der nu kun at passe det daglige arbejde og vente på at tiden for fødslen af vores første barn skulle komme.

Foreste sektion af camakslen.

Tiden gik stille og roligt uden de store problemer. Vi havde været rundt på USA kysten og var nu tilbage i østen. Vi havde haft en del problemer med husene til camakslen, de revnede og ville gerne gå løs. Så tiden var kommet da den forreste del af akslen måtte ned og to af husene måtte udskiftes.

Min søn som nyfødt.

Vi havde nu været rundt på østen og Japan og var tilbage over Stillehavet, da vores søn blev fødr den 21 november 1970. Han blev født ca. tre uger for tidligt og var derfor ikke ret stor. Da vi lå i det område på Stillehavet, hvor forbindelsen til Lyngby Radio var dårlig gik der tre døgn før jeg fik beskeden. Telegrammet blev overbragt af skipperen og telegrafisten, som også medbragte en kasse øl og så var fejringsfesten igang, den varede dog kun i tre dage. Lidt senere samme dag havde jeg en telefonsamtale med Birgit.

Da vi små to uger senere ankom til New York, fik jeg med posten de første billeder af den nyfødte.

Nu var det så kun at få de sidste måneder til at gå, jeg skulle jo først afløses i marts/april 1971.

Jeg var 2. maskinmester i Cecilie Mærsk fra påmønstringen i New York maj 1970, til afmønstringen også i New York april 1971. Hyren var 3494,- kroner/ måned incl. farts- og amerikatillæg.

Familien Christensen ved Jespers barnedåb.

Da rederiet havde problemer med at finde en afløser, nåede jeg jo først hjem i april 1971. Vores søn var da nærmest 6 måneder gammel før jeg så ham første gang.

Jeg fik besked om at jeg, medio juli når Cecilie Mærsk var tilbage i New York, skulle mønstre som 2. mester igen. Desværre afsendte officersorganisationerne, der iblandt Maskin-mesterforeningen konfliktvarsel, overfor Rederiforeningen. Da man ikke kunne konflikte, hvis man var udenfor Danmark, blev vi i stor stil sendt afsted. Jeg blev sendt til Balboa i Panama, hvor jeg gik i næsten 2 uger og ventede. Tiden gik med udflugter og mange ture med toget langs kanalen til Cristobal, for at træffe kollegaer i de andre skibe og få en Carlsberg og en leverpostegmad.

Jeg mønstrede ombord og medsejlede som "overskyende" mester op til New York. Skipperen var Ernst Jøegensen og maskinchefen H. K. Hol-melin. Undervejs kom der besked om at jeg som 1. maskinmester skulle over i Chastine Mærsk (et søsterskib) og mønstre den i Penang. Jeg blev ombord sammen med min afløser på USA østkyst, ned til Newport News.

Det blev til en lang flyvetur: Newport News- Washington-New York-København-Athen-Kuwait-Singapore-Penang. 

Jeg var 2. maskinmester i Cecilie Mærsk fra påmønstringen i Panama juli 1971, til afmønstringen i Newport News juli 1971. Hyren var 4068,- kroner/måned incl. amerikatillæg.